Mens Ungdommens Røde Kors på landsplan melder om en stigende interesse for at lave frivilligt arbejde, topper de unge ikke listen af frivillige hos Frivilligcenter Lolland i Maribo. Men det skal en ny kampagne ændre på.
Sammen med blandt andre Ungdommens Røde Kors og Røde Kors Midtlolland sætter frivilligcenteret nemlig nu fokus på de projekter, man som ung kan deltage i.
- Jeg tror, at det, der især har manglet på Lolland-Falster, er nogle aktiviteter, som de unge kan deltage i som frivillige, siger Marie Nielsen, der er centerleder for Frivilligcenter Lolland.
I den nye kampagne sætter de derfor ikke kun fokus på de forskellige projekter, det som ung – og frivillig generelt – er muligt at engagere sig i. Også muligheden for at få et frivilligdiplom, ønsker de at udbrede viden om.
- Alle, der går på en ungdomsuddannelse, skal have tilbud om et forløb med frivilligt arbejde. Og efter 20 timers arbejde – som skal udføres uden for studierne – kan man få et diplom, man kan vedlægge sit eksamensbevis, fortæller Marie Nielsen.
Muligheden for at få et diplom er et landsdækkende initiativ, og ifølge Marie Nielsen en oplagt måde for at få noget ekstra på CV’et.
Frivilligcenter Lolland afholder infomøde for interesserede den 28. april klokken 17.00 i Maribo og den 4. maj samme tid i Nykøbing. Tilmelding og yderligere information kan fås på telefon 26 15 69 55.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker