Facebook og Instagram virker igen efter nedbrud
Tirsdag eftermiddag havde hundredtusindvis af brugere indberettet, at de havde problemer med platformene. (Arkivfoto).
Richard Drew/Ritzau Scanpix
Over 400.000 brugere meldte om fejl på de sociale medier Facebook og Instagram.
Brugere verden over oplevede tirsdag problemer med de sociale platforme, der efterhånden er blevet en integreret del af hverdagen.
Metas platforme Facebook, Messenger og Instagram var nede, berettede hundredtusindvis af brugere på hjemmesiden Downdetector.
Tirsdag eftermiddag omkring klokken 16.45 havde knap 360.000 brugere indberettet, at de havde problemer med Facebook, mens over 56.000 havde berettet problemer med Instagram.
Når brugere tilgik medierne, blev de logget ud og kunne ikke logge ind igen.
Det er endnu uvist, hvad problemerne skyldtes.
Andy Stone, der er kommunikationsmedarbejder hos Meta, skrev på det sociale medie X, at virksomheden var opmærksom på, at brugerne oplevede problemer.
- Vi arbejder på det på nuværende tidspunkt, skriver han.
Omkring klokken 17.30 beretter flere medier, heriblandt Ekstra Bladet og B.T., at brugere begynder at kunne logge ind på platformene igen.
Endnu er der ingen officiel melding, om at platformene skulle virke efter hensigten igen, men to timer efter nedbruddet, klokken 18.30, skriver Andy Stone på X, at Meta har løst problemet.
- Tidligere i dag forårsagede et teknisk problem, at brugere havde svært ved at få adgang til vores platforme. Vi løste problemet for alle berørte så hurtigt, vi kunne, og vi undskylder for ulejligheden, skriver han.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie