Faderhuset vil lave åbne gudstjenester

Det skal ikke længere kun være kage og kaffe, Faderhuset i Bandholm vil berige deres medborgere med.
Faderhuset slår nemlig nu dørene op til deres søndagsgudstjenester.

- Vi føler, at tiden er moden til, at vi slår dørene op for lokalbefolkningen her og begynder at holde offentlige gudstjenester hver søndag formiddag her i Bandholm, skriver Faderhusets nye præst, Knut Evensen i en pressemeddelelse.

Han har overtaget præstegerningen efter Ruth Evensen, der vil fokusere mere på arbejdet med partiet Frihedskæmperne.

Faderhuset kom oprindeligt til Lolland for at drive hotel, men nu ønsker menigheden at udvide tilbuddene med gudtjenester.

Foto: Arkivfoto. Anders Knudsen

Menigheden Faderhuset håber på lokale deltagere i gudtjenester.

Offentliggjort Sidst opdateret