Fælledparken i København får til efteråret et 4500 kvadratmeter stort anlæg for skatere, hvor der også bliver personale til at vejlede børn og unge i at køre på rulleskøjter, skate på boards og køre på BMX-cykler.
Det bliver Nordeuropas største anlæg af sin type. Københavns Kommune har fået pengene til at opføre den nye skatepark fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Skateparken bliver støbt i beton med den nyeste teknik til at lave en glat og jævn overflade. Anlægget bliver inddelt, så både nybegyndere og professionelle får udfordringer, siger ingeniør Susanne Unn Weihe fra Ingeniørfirmaet Grontmij/Carl Bro, der er rådgiver på projektet.
- I Danmark har vi endnu ikke udnyttet potentialet i skateparker til fulde. Men i skateboardets hjemland USA bruger man dem med stor succes til at give de unge frirum til at udnytte deres kreativitet, fysiske styrke og entusiasme til noget aktivt, der resultater i et sundt fællesskab med andre unge, siger ingeniøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde