Færge ødelagde færgeleje

Foto: Jan Knudsen

Afløser færge sejlede hejseværk ned i færgeleje.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det blev et større tilløbsstykke, da færgen til Askø fik problemer tirsdag ved middagstid.

Askø-færgen er i disse dage i dok til reparation, og derfor sejler M/S Femøsund på ruten.

Men da færgen skulle lægge til kaj i færgelejet i Bandholm, gik det helt galt. Hejseværket til broklappen blev ødelagt, så ingen kunne komme hverken af eller på færgen.

De vigtigste varer blev derfor læsset om bord via en stige, og så måtte passagererne på både færge og på kaj indstille sig på en omvej via Kragenæs.