Det ser ikke lyst ud for betalingsaviserne i Danmark.
Nye tal viser nemlig, at det samlede oplag er faldet 7,9 procent i forhold til marts sidste år, og med 1.003.002 eksemplarer er aviserne nu uhyrlig tæt på at ligge under 1 million solgte eksemplarer.
Det skriver Journalisten.dk.
Medieforsker på Københavns Universitet Stig Hjarvard er ikke overrasket. Han forklarer, at der blandt andet er tale om en udviklingstendens, der handler om, at den yngre generation ikke har et så nært forhold til avisen.
- Vi har set tilbagegang gennem mange år. Betalingsaviserne spiller ikke den samme centrale rolle som hovedmedie i danskernes nyhedsformidling. Til gengæld spiller trykte medier stadig en vigtig rolle som nyhedsproducent, siger Stig Hjarvard.
De største tabere er gratisaviserne. 24timer og Urbans læsertal er styrtdykket med henholdsvis 30 og 27 procent. Men på trods af det spår Stig Hjarvard ikke gratisavisernes død. Der bliver nok bare færre af dem.
Nicheaviser som Kristeligt Dagblad og Information forstår dog - med deres holdningsorienterede profil - fortsat at sælge aviser. Det giver anledning til spekulationer om profilændring hos de store dagblade, vurderer Stig Hjarvard.
- Over tid kommer nogle af de store betalingsaviser formentlig til at ligne de holdningsprægede dagblade mere, siger han og fortsætter:
- Det ser man allerede tegn på i dag, da opinionsstoffet spiller en vigtigere rolle i den trykte betalingsavis end tidligere. Ikke mindst fordi man kan få nyhederne så mange andre steder.
Oplagsnedgangen kan få stor betydning for mange mediers økonomi og derved overlevelse. Det vurderer Jesper Kunde, direktør i marketing- og reklamebureauet Kunde & Co, der blandt andet arbejder med rådgivning og indkøb af medieplads.
- Hvis oplaget kommer for langt ned, kan det være, at annoncørerne springer over til andre medier. Det kan gøre gratisaviserne meget sårbare, men det er betalingsaviserne også, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker