Færre dør i fartulykker - men særligt en landsdel stikker ud

497 personer - eller lige så mange, som der bor i Skave i Vestjylland. Det er det antal potentielle ofre i trafikken, som er reddet ved, at danskerne har løftet speederfoden.

Andelen af dødsulykker i trafikken med høj fart som afgørende faktor er på ti år blevet halveret. Det er et af budskaberne i en ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik.

Hvis der i perioden årligt var blevet dræbt lige så mange som i 2011, svarer det ifølge rådet til de cirka 500 ekstra trafikdræbte. Vi er dog ikke i mål endnu ifølge projektleder Mathias Hjorth Frederiksen.

- Hver eneste ulykke er en for mange, men udviklingen viser, at det har stor betydning, når vi alle sammen ændrer vores vaner en lille smule og kører den tilladte hastighed, siger han i en pressemeddelelse.

Antallet af trafikdræbte i Danmark toppede i 1971, da 1213 mistede livet. Sidste år var tallet 154 - det næstlaveste i perioden, man har statistik for.

Det overrasker ikke Harry Lahrmann, lektor og trafikforsker ved Aalborg Universitet, at vi er kommet så langt ned. Blandt andet er bilerne blevet mere sikre.

- Man vi skal også huske på, at trods det lave tal så har vi stadigvæk mange kvæstede i trafikken - særligt bløde trafikanter (fodgængere, cyklister og knallertførere, red.).

Han vurderer, at antallet af trafikdræbte kan komme længere ned. Hvor langt vil han dog ikke spå om.

Selv om farten er faldet, stikker en landsdel ud, når der ses på fart og fartulykker - Jylland.

På de jyske landeveje, hvor man må køre 80 kilometer i timen, kører næsten dobbelt så mange 90 kilometer i timen eller mere sammenlignet med bilister på landeveje på øerne.

Samtidig sker der næsten dobbelt så mange fartrelaterede dødsulykker på jyske veje.

Jylland har ifølge Harry Lahrmann altid stukket ud i statistikkerne.

- Dels har det noget at gøre med, at der er mere fladt, så der er bedre overblik, dels er der ikke så mange biler.

Det kan give bilisterne et indtryk af, at de godt kan køre hurtigere, end man må. Men det kan man ikke, siger forskeren.

Vejene er nemlig ikke indrettet til det. Der er mange overkørsler, langsomt kørende køretøjer og bløde trafikanter på vejene.

Risikoen for den enkelte trafikant er dog statistisk set meget lille og ikke noget, som man oplever.

- Man plejer at sige, at man skal køre 18.000 kilometer i 700 år, før man gennemsnitligt set bliver involveret i en alvorlig ulykke, siger han.

- Så det er det, der er udfordringen. Derfor har vi rådet til at fortælle dem, at selv om de ikke oplever risikoen, så skal de køre pænt, siger Harry Lahrmann.

/ritzau/