Færre elever tager på efterskole
Skoleåret 2011-2012 har været et af de værre på de danske efterskoler.
Skolerne oplevede nemlig for første gang siden 1970 en nedgang i elevtallet i forhold til året før. Samtidig er efterskolerne begyndt at lukke på stribe, skriver Fyens Stiftstidende.
I alt syv efterskoler er lukket i det forgangne år. Senest måtte Sydvestfyns Efterskole i Glamsbjerg dreje nøglen om i weekenden.
- Det er helt usædvanligt, må jeg sige. Siden 1990 er der lukket 15 efterskoler i alt, og nu står vi pludselig med, at syv er lukket i år, siger Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskoleforeningen.
Og derfor kan efterskolerne heller ikke længere bare læne sig tilbage og vente på, at klasserne bliver fyldt op, fastslår han.
- Nogle skoler er ikke aktive nok. De skal være om sig, for eleverne kommer ikke af sig selv længere, som de gjorde tidligere. De skal spørge sig selv, hvad de så kan gøre for at få elever, siger Sophus Bang Nielsen til Fyens Stiftstidende.
Det er de allerede i fuld gang med på Vestfyns Efterskole, der er Danmarks mindste.
- Vi er opmærksomme på, at vi ikke bare skal tro, eleverne kommer af sig selv. Hjemmesiden skal være levende og vi har også købt annoncering på Facebook, siger forstander Marie Klit.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker