Færre er langtidssygemeldte
Efter flere år, hvor antallet af langtidssyge satte rekord år for år, falder antallet af langtidssygemeldte danskere nu.
Faldet er på seks procent, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Samspil.info. Godt 2000 færre var langtidssygemeldte i august i år i forhold til for et år siden. Og det, uden at der er flere kortvarende sygemeldinger, skriver Politiken.
- Det er en fantastisk positiv udvikling. Jo længere tid en sygemelding varer, jo vanskeligere bliver det at vende tilbage til jobbet, siger kontorchef i Torben D. Jensen, Arbejdsmarkedsstyrelsen til avisen. En sygemeldt betragtes som langtidssyg, når sygemeldingen varer mere end et halvt år.
- Baggrunden for faldet er formentlig en systematisk indsats i jobcentrene for at få syge tilbage i arbejde, siger han.
Landets 91 jobcentre spiller en central rolle, når det gælder om at få sygemeldte i sving igen. De skal holde kontakt med den syge og afklare mulighederne for, at vedkommende kan komme tilbage i job. Sygefraværet er faldet mest i Frederikshavn med 33 procent færre langtidssyge på et år. På Stevns er faldet på 32 procent, og Randers kan notere et fald på 27 procent.
/ritzau/
Fokus på sygefravær og færre sager til hver sagsbehandler får de syge op af sengen og tilbage på jobbet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned