Færre danskere kommer til skade på arbejdspladsen. Sidste år blev der anmeldt 42.561 arbejdsulykker i Danmark.
Det er et fald på hele 14 procent fra 2008. I runde tal svarer det til, at der i 2009 var omkring 7000 færre ulykker end i 2008. Antallet er det laveste siden 2003.
- Det er en meget glædelig udvikling. Det er godt både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet, siger direktør i Arbejdstilsynet, Jens Jensen.
Faktisk bød 2009 på det største fald i antallet af arbejdsulykker siden midten af 1980'erne.
Det er for tidligt at give en entydig forklaring på det faldende ulykkestal på nuværende tidspunkt.
Antallet af ulykker hænger normalt tæt sammen med, hvor mange der er i arbejde. Når der er fuld tryk på kedlerne, sker der som regel også flere arbejdsulykker.
- På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige, hvor stor en del af faldet, der kan forklares med finanskrisen og faldende beskæftigelse, og hvor meget der skyldes bedre sikkerhed på virksomhederne, siger Jens Jensen.
Men der skal i den grad arbejdes hårdt og konstruktivt for, at tallene bliver nede i det leje, hvor de nu befinder sig, understreger Jens Jensen.
- Der er ingen tvivl om, at Arbejdstilsynet sammen med arbejdsmarkedets parter og virksomhederne vil gøre alt for at sikre, at antallet af ulykker bliver holdt nede, også når beskæftigelsen i samfundet igen vender, siger han.
Arbejdstilsynet forventer at udgive sin anden opgørelse over arbejdsulykkerne i 2009 i juni måned.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker