Færre søger ind på læreruddannelsen
Det er blevet mindre populært at være lærer i folkeskolen.
I hvert fald har færre søgt ind på læreruddannelsen, viser professionshøjskolernes opgørelse over ansøgertallene til uddannelsen efter at ansøgningsfristen udløb i går.
- Fyringer af lærer på landets skoler samt en stor offentlig debat i forbindelse med reformen af læreruddannelsen har sandsynligvis påvirket antallet af ansøgere i negativ retning, siger Erik Knudsen, der er formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium.
Sidste år havde uddannelsen en lille fremgang på tre procent og den er nu vendt til en negativ udvikling.
Tilbagegangen dækker imidlertid over store regionale udsving, hvor færre i hovedstaden har søgt ind, mens Nordjylland melder om øget søgning til læreruddannelsen.
Professionshøjskolerne uddanner blandt andet pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere ud over lærere. Og det generelle billede er, at der er en stigning i antallet af ansøgere på 10 procent.
- Vi er meget glade for at der igen i år er stor søgning til professionshøjskolernes uddannelser, siger Erik Knudsen.
- Det viser, at stadig flere unge går efter at få en videregående uddannelse, som kan være adgangen til et arbejdsmarked der kræver højere og højere kompetencer, siger han.
Den samlede oversigt med de konkrete tal bliver offentliggjort senere fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker