Færre tager stoffer - flere forgiftes af narko
Sidste år blev der registreret rekordmange narkotikaforgiftninger i Danmark, viser rapport.
Færre danskere tager stoffer, færre dør som følge af narkotika og stadig flere unge vender stofferne ryggen.
Alligevel sætter antallet af narkotikaforgiftninger rekord, skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af Sundhedsstyrelsens årlige rapport over narkotikasituationen i Danmark, der udkommer torsdag.
- Stofmarkedet er blevet mere uforudsigeligt, og stofferne er meget forskellige i koncentrationen af, hvor stærke de er. Brugerne ved ikke, hvordan de stoffer, som de tager, indvirker på hinanden. I forvejen er det jo ikke ligefrem, fordi illegale stoffer kommer med en indholdsdeklaration, forklarer specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kari Grasaasen.
- Samtidig er der kommet flere tilsætninger i stofferne. Derudover tyder det på, at lægerne nogle steder er blevet bedre til at registrere forgiftninger, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Tendensen til at flere danskere vælger de euforiserende stoffer fra, har været tydelig i en årrække og bekræftes endnu engang af den nyeste kortlægning.
Antallet af registrerede forgiftninger på landets skadestuer som følge af illegale stoffer satte i 2013 rekord med 2194.
Det er en stigning på næsten 90 procent fra 2004, hvor tallet var 1163. Det nye tal betegnes endda som et minimum, hvor det reelle tal sagtens kan være højere, lyder det fra Kari Grasaasen.
Jakob Demant, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet med speciale i alkohol og stofbrug, peger på, at man for at komme problemet med forgiftninger til livs bliver nødt til at overføre principper om skadesreduktionstiltag, som det kendes fra fixerum, til en bredere gruppe af stofbrugere.
- Selvfølgelig ville man ikke have problemet med forgiftninger, hvis forbudslovgivningen virkede, for så var der jo ikke nogen, der brugte stoffer. Sådan er virkeligheden bare ikke, og at man behandler det som et juridisk spørgsmål frem for et sundhedsmæssigt har konsekvenser, siger Jakob Demant til avisen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker