Antallet af danskere, der ufrivilligt indånder røg fra cigaretter, er faldet drastisk på få år. Det skriver Politiken.
I 2004 blev lidt over hver fjerde dansker udsat for passiv rygning, mens de var på arbejde eller på en uddannelsesinstitution. I 2009 er antallet reduceret til hver 20, viser Sundhedsstyrelsens evaluering af rygeloven fra 2007, der bliver offentliggjort torsdag.
På restauranter blev 61 procent udsat for passiv rygning i 2006, mens det i 2009 blot er fem procent.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) kalder loven fra 2007 "en kæmpesucces", og selv om mange arbejdspladser allerede havde rygepolitikker, før rygeloven trådte i kraft, mener sundhedsministeren, at loven har haft en væsentlig betydning:
- Det er direkte lovens fortjeneste, fordi den har været holdningsbearbejdende på mange arbejdspladser, siger han.
SF mener dog, at det er alt for let for barerne at omgå rygereglerne, og partiet vil tage alkoholbevillingen fra steder, der har fået et påbud tre gange. Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, vil også
arbejde for flere stramninger, skriver Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker