Færre vælger folkeskolen: Men der er stor forskel i kommunerne

Mens tilslutningen til folkeskolen generelt falder, er det i nogle kommuner mere end hvert tredje barn i første klasse, der går i en fri- eller privatskole. Andre steder er det under ti procent.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- I 37 af landets kommuner går mindst hvert femte barn i 1. klasse i fri- eller privatskole. Det er langt mere, end vi så i 2007, hvor det kun gjaldt 10 kommuner, siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ifølge Mie Dalskov Pihl er andelen af elever i de frie grundskoler høj - for eksempel på dele af Fyn, i dele af Vest- og Nordvestsjælland, Sønderjylland, Nordjylland og på Lolland.

Hun kæder en del af udviklingen sammen med, at hver femte folkeskole er lukket siden kommunalreformen i 2007. Nu er der 1070 folkeskoler.

I samme periode er antallet af privatskoler vokset fra 498 til 550 skoler.

- Det betyder, at folkeskolen som samlende institution er under pres, siger Mie Dalskov Pihl.

Det mener også Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Via University College.

- En stor del af forklaringen er, at man ikke længere har en folkeskole i sit lokale område, og at der derfor er en gruppe forældre, der tager initiativ til at åbne en friskole.

- I de lidt større byer sker vandringen primært blandt de ressourcestærke forældre, som aktivt tilvælger en privatskole frem for folkeskolen, siger han.

Når forældre fravælger folkeskolen, hænger det også sammen med mange års negativt fokus på reformer og inklusion af elever med særlige behov. Det siger både Mie Dalskov Pihl og Andreas Rasch-Christensen.

Udviklingen skaber en bekymring for, at folkeskolen på sigt kun bliver for de ressourcesvage grupper.

- I en friskole i et lokalsamfund vil elevsammensætningen være meget lig det, som man kan se i alle mulige folkeskoler, siger Andreas Rasch-Christensen.

- Problemet er her, at vi får friskoler, som agerer som folkeskoler, men under friere rammer og med forældrebetaling. Det er godt, at forældrene tager initiativ til at danne en friskole, men ideelt set, skulle det være en folkeskole.

Ifølge borger.dk koster privatskoler typisk mellem 1250 og 2500 kroner i forældrebetaling om måneden.

I Morsø Kommune går knap 36 procent af børnene i første klasse i en fri- eller privatskole.

En del af kommunens folkeskoler er lukket i årenes løb, men der er også en gammel tradition for friskoler på egnen, fortæller borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).

Og det er kun et plus for kommunen, mener han.

- Vi har nogle friskoler, som er med til at holde liv i nogle landsbyer.

Når kommunerne er nødt til at lukke folkeskoler, skyldes det, at økonomien ikke hænger sammen, når klasserne bliver for små.

Der har friskolerne nogle friere rammer for eksempel for opdeling af klasser, der gør det muligt, fortæller borgmesteren. Og så er der selvfølgelig også forældrebetalingen.

Senest, der blev lukket en folkeskole i kommunen, blev bygninger og inventar overdraget til en gruppe forældre, der ville danne en friskole.

- Og det er den tilgang, vi skal have, når nogle lokale ildsjæle vil skabe en friskole, siger borgmesteren, der tilføjer, at kommunens gratis skolebusser også betjener friskolerne.

Især en kommune skiller sig ud. I Dragør går kun en halv procent af eleverne i første klasse i en privatskole. Det skyldes ifølge borgmester Kenneth Gøtterup (K), at der slet ikke er nogen privatskoler i kommunen.

- Men vi har også prioriteret skoleområdet højt i rigtig mange år, siger han.

/ritzau/

Inklusionsloven skal omtænkes, da vi kun sådan kan stoppe flugten fra folkeskolen