LO's omstridte valgkampstøtte til storbyernes venstrefløjspartier er kommet bag på flere af fagbevægelsens topchefer, der er kritiske over for samarbejdet.
Ifølge Politiken mandag har FOA's forbundsformand Dennis Kristensen store principielle betænkeligheder ved, at blandt andre LO Storkøbenhavn har indgået en skriftlig aftale med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.
- LO besluttede i 2002 at stoppe med partistøtten, og derfor synes jeg, at det usmart, når lokale dele af LO nu begynder på det alligevel. Der kan let opstå
en mistanke om, at der skal leveres noget politisk tilbage for pengene, siger Dennis Kristensen til Politiken.
FOA har nu taget kontakt til LO centralt for at sikre sig, at forbundets penge ikke bliver brugt til at føre valgkamp for.
- Problemet er, at fagbevægelsens medlemmer stemmer på mange forskellige partier; ikke kun venstrefløjen. Derfor må nogle føle sig voldført, hvis deres
kontingentpenge bliver brugt til at støtte bestemte politiske partier«, siger Dennis Kristensen.
LO's øverste formand, Harald Børsting, har heller ikke haft noget at gøre med de lokale aftaler, siger han:
- Jeg udelukker, at vi laver tilsvarende aftaler på landsplan med Socialdemokraterne og venstrefløjen, siger Harald Børsting til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned