Fagforening raser over politiet
Foto: Arkivfoto.
Arkivfoto.
Politiet mistænkeliggør ansatte i byggeriet.
Politiet mistænkeliggør ansatte i byggeriet, når de skriver på deres hjemmeside, at man skal holde øje med håndværkere. Det mener arbejderforbundet Blik & Rør, der frygter, at specielt muslimske håndværkere bliver stemplet som potentielle terrorister.
- Hvis man skrev skolelærer, tror jeg, rigtig mange ville være nervøse for at sende deres børn i skole. Jeg er enig i, at vi skal være forsigtige i forhold til terrorister, men det her er plat, siger Max Meyer, forbundsformand i Blik & Rør til Mester tidende.
Reaktionen kommer efter, at Mester Tidende har afsløret, at politiet råder befolkningen til at holde øje med håndværkere. Samtidig skriver PET (Politiets Efterretningstjeneste red.) på deres hjemmeside, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og truslen først og fremmest kommer fra militante islamister.
- Hvis jeg var kunde og skulle bestille en håndværker, ville jeg være nervøs. Men hvis der er nogen der er velintegrerede, så er det blandt håndværkere. Jeg synes, det er mærkeligt at skrive sådan noget, siger Max Meyer til Mester Tidende.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned