- Det vil uden tvivl skabe masser af nye job i danske industrivirksomheder, siger forbundsformand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, i en kommentar.
Et af de konkrete vækst-værktøjer er et højere skattefradrag for investeringer i maskiner, værktøj og inventar i resten af 2012 og 2013.
- Det er en hjælpende hånd til produktionsdanmark, og det vil kunne mærkes derude. Vi er helt sikre på, at det sætter gang i jobbene i Danmark, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til Jyllands-Posten-
Dansk Metal har flere gange krævet, at regeringen greb ind og styrkede virksomhedernes investeringer:
- Siden krisen satte ind har virksomhederne skåret massivt på investeringerne i nye maskiner og udstyr. Det er en farlig udvikling, hvis den får lov til at fortsætte, fordi det svækker vores konkurrenceevne, og i sidste ende koster det job.
- Derfor er det glædeligt, at regeringen gør noget, siger Thorkild E. Jensen, og roser regeringen for det han kalder "en massiv investeringspakke til danske industrivirksomheder".
- Der er virkelig tale om en væsentlig kickstart her, men den er også nødvendig. Ellers risikerer vi simpelthen, at Danmark bliver smidt af toget i forhold til den internationale konkurrence, siger Thorkild E. Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker