FAKTA: 10 års modtagere af Cavlingprisen
Her er de seneste 10 års modtagere af den fornemmeste pris i dansk journalistik, Cavlingprisen.
2015: Puk Damsgård, DR, for sine indsigtsfulde, modige og menneskelige reportager fra konfliktfyldte områder i Mellemøsten samt for bogen "Ser du månen, Daniel".
2014: Morten Pihl, Jyllands-Posten, for i serien "Lægernes store tag selv-bord" at afdække danske overlægers misbrug af forskningsmidler til private formål og den manglende kontrol med brugen af forskningsmidlerne.
2013: Jeppe Gaardboe, Frederik Brun Madsen, Søren Kristensen, Michael Klint og Steen Jensen, DR, for i en dokumentarserie at have afsløret, at skatterådgivere i veletablerede banker og virksomheder har vejledt ulovligt om brug af skattely.
2012: Asbjørn With, Nordjyske Medier, for i over 130 artikler at have kulegravet Rebild Kommunes svigt i sager om sexmisbrug, tvangsfjernelser og hjælp til handicappede.
2011: Ulrik Dahlin, Anton Geist, Information, for journalisternes flere end 100 artikler, hvori de har påvist, hvordan op mod 500 unge statsløse systematisk fik frataget deres ret til dansk statsborgerskab i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
2010: Lars Nørgaard Pedersen, Asger Westh og fotograf Stine Larsen, Jyllands-Posten, for featureserien "Hjem fra krigen", der er et tankevækkende indblik i fysisk og psykisk lemlæstede soldaters tilværelse, efter at de er vendt hjem fra krig.
2009: Jesper Tynell, DR, for i radioprogrammet Orientering på P1 at dokumentere, hvordan tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget.
2008: Morten Frich, Morten Crone og Jesper Woldenhof samt fotojournalist Erik Refner, Berlingske Tidende, for i serien "Forbrydelsen" at have påvist store mangler i politireformen.
2007: Journalist Peter Øvig Knudsen for hans bøger om Blekingegadebanden.
2006: Olav Hergel og fotojournalist Miriam Dalsgaard, Politiken, for deres artikelserie fra asylcentret Kongelunden ved København om de forhold, som flygtninge - og især deres børn - lever under.
Kilde: Dansk Journalistforbund
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet