FAKTA: Angst og føleforstyrrelser kan følge kræftsygdom
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) fik onsdag overrakt Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en ny kræftplan. Det er den femte i rækken af kræftplaner. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Op mod syv ud af ti kræftpatienter rammes af fysiske eller psykiske senfølger. Det har ny kræftplan fokus på.
Flere end tidligere overlever en kræftsygdom på grund af tidligere opsporing, hurtigere diagnosticering, forbedrede operationsformer og ny medicin.
Med den positive udvikling følger, at flere i årene efter, måske resten af livet, kæmper med senfølger.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en ny kræftplan, Kræftplan 5, skal sætte fokus på, at flere med senfølger får hjælp.
Onsdag modtog sundhedsminister Sophie Løhde (V) anbefalingerne.
Læs her om antallet af overlevere, hvor mange der rammes af senfølger, og hvad senfølger er.
* Ved udgangen af 2023 var der 396.775 personer i Danmark, som levede med kræft, eller som tidligere havde fået en kræftdiagnose og i dag er kræftfri.
* Det er 11.134 flere end året før og det højeste antal nogensinde.
* Undersøgelser foretaget af Kræftens Bekæmpelse blandt kræftpatienter viser, at op til 70 procent af alle kræftpatienter har senfølger efter sygdommen eller behandlingen.
* Andre undersøgelser viser, at cirka 50 procent har senfølger.
* Tre ud af fire i Kræftens Bekæmpelses undersøgelse svarer, at de har et eller flere fysiske eller psykiske problemer, som de ikke har fået den nødvendige hjælp til.
* Patienter med kort uddannelse har flere senfølger end patienter med lang uddannelse.
* Blandt patienter, der får hjælp på en af landets senfølgeklinikker, er der en overrepræsentation af patienter med lang uddannelse.
Senfølger kan være:
* Angst for tilbagefald.
* Depression.
* Føleforstyrrelser.
* Hjerte- og lungeproblemer.
* Hormonforstyrrelser.
* Hukommelses- og koncentrationsbesvær.
* Knogleskørhed.
* Mund- og tandproblemer.
* Seksuelle problemer.
* Smerter i for eksempel led og muskler.
* Søvnproblemer.
* Tarm- og urinvejsproblemer.
* Træthed.
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Cancerregistret og Rigshospitalet og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker