FAKTA: Antallet af vielser faldt i 2023
31.582 par blev gift, mens 12.862 blev skilt. Læs mere her om vielser og skilsmisser i 2023.
Der var færre nye ægteskaber i 2023 sammenlignet med året før. Omvendt steg antallet af skilsmisser en smule.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs mere om de nye tal for vielser og skilsmisser her:
* Der var 31.582 vielser i 2023. Det er fire procent færre end året før, hvor 33.059 par blev gift.
* Antallet af vielser i 2023 er 17 procent højere end det gennemsnitlige antal over de seneste ti år.
* Antallet af vielser af fortsat lavt, når man sammenligner med 90'erne og 00'erne, hvor omkring 36.000 par i gennemsnit blev gift hvert år.
* 9.085 af vielserne i 2023 var kirkelige. Det svarer til 29 procent af vielserne.
* Antallet af kirkelige vielser var i 2023 seks procentpoint lavere end i 2013, hvor 35 procent af vielserne var kirkelige.
* 12.862 par blev skilt i 2023. Det er en lille stigning sammenlignet med 2022, hvor der var 12.320 skilsmisser.
* Der var i 2023 17 procent færre skilsmisser i forhold til det gennemsnitlige antal over de seneste ti år.
* 48 procent af skilsmisserne i 2023 var hos par, der havde været gift i ti år eller mindre.
* 11 procent af skilsmisserne fandt sted efter mindst 25 års ægteskab.
Kilde: Danmarks Statistik.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker