FAKTA: BMI definerer overvægt med rette eller urette
BMI bruges til at definere overvægt. Men det skal fortolkes med forsigtighed, blandt andet fordi det ikke tager højde for fordelingen af fedt og muskler. (Arkivfoto). Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
En person med et BMI større end 30 har svær overvægt. Målemetoden skal dog bruges med forsigtighed.
Siden 2000 er antallet af danskere med svær overvægt steget.
I fremtiden kan endnu flere komme til at kæmpe med kiloene, viser en fremskrivning fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
Mens hver femte i Danmark i 2021 havde svær overvægt, vil det i 2040 være cirka hver tredje.
LÆS her om, hvordan overvægt defineres, og om den usikkerhed målingen er forbundet med.
* Overvægt defineres som BMI (Body Mass Index).
* Er BMI større end 25, er der tale om overvægt. Er det større end 30, er det svær overvægt.
* BMI udregnes ved hjælp af vægten (i kilo) divideret med højden gange højden (i meter).
* Eksempel: Er du 170 cm høj og vejer 65 kilo, ser regnestykket sådan ud: 65 / (1,7 x 1,7) = BMI 22,49
* BMI skal fortolkes med forsigtighed, blandt andet fordi det ikke tager højde for fordelingen af fedt og muskler.
* BMI kan suppleres med et mål af taljen. WHO’s anbefaling er, at mænds taljemål bør ligge under 94 centimeter og kvinders under 80 centimeter. Større omfang øger risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme og diabetes type 2.
* I 2013 havde 14,1 procent af den danske befolkning svær overvægt. I 2021 var det 18,5 procent. I 2040 vil det være omkring 30 procent, viser fremskrivningen.
Kilder: Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Nationalt Center for Overvægt og Statens Institut for Folkesundhed.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde