FAKTA: Danmark henter igen guld ved årets Bocuse d'Or
Trondheim 20240319. Dommerne under europafinalen i Bocuse d'Or Europe i Trondheim Spektrum, tirsdag. Kandidater og team fra 20 land skal over to dage konkurrere om pallplassering og muligheden til å repræsentere landet sitt i verdensfinalen i Lyon i 2025. Foto: Gorm Kallestad / NTB. Foto: Gorm Kallestad/Ritzau Scanpix
Den europæiske del af Bocuse d'Or blev i år afholdt i Norge. Næste år bliver verdensmesterskabet afholdt.
Tidligere Geranium-kok Sebastian Holberg Svendsgaard og assistenten Philip Nielsen triumferede ved årets europæiske mesterskab i kokkekunst, da det danske hold vandt guld.
Holdet fortsætter dermed den danske guldfest, da danske hold også har vundet guld ved Bocuse d'Or i de seneste to konkurrencer i Europa.
I år blev den europæiske del af konkurrencen afholdt i Trondheim i Norge tirsdag og onsdag.
Her kan du læse mere om konkurrencen, der bliver anset som det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst:
* Bocuse d'Or blev første gang afviklet i 1983.
* Konkurrencen er opkaldt efter den franske kok Paul Bocuse.
* Bocuse d'Or er både navnet på den europæiske og den internationale kokkekonkurrence.
* I lige år afholdes den europæiske del af Bocuse d'Or, hvor de ti bedste kvalificerer sig til den internationale konkurrence.
* I ulige år afholdes den internationale del af Bocuse d'Or, hvor 24 lande deltager efter blandt andet at være gået videre fra den europæiske konkurrence.
* Konkurrencen fungerer således, at holdene bliver sat i gang med 10 minutters forskydning og herefter har 5,5 timer til at færdiggøre retterne.
* Brian Mark Hansen vandt guld ved den europæiske konkurrence i 2022.
* Verdensmesterskaberne bliver altid afholdt i Lyon i Frankrig.
* I 2023 tog kok Brian Mark Hansens Danmarks tredje sejr med hjem fra konkurrencen. I 2011 vandt Rasmus Kofoed, som er køkkenchef og medejer af restauranten Geranium. I 2019 vandt Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel.
* Den europæiske del af konkurrencen er blevet afholdt i Trondheim i Norge 19. til 20. marts 2024.
* Den danske kok Sebastian Holberg Svendsgaard vandt med sit hold guld ved årets europæiske Bocuse d'Or og kvalificerede sig til næste års uofficielle verdensmesterskaber i kokkekunst i Lyon.
Kilder: Den Store Danske, Akademi Bocuse d'Or Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker