FAKTA: Den danske oscar-komiteé indstiller tre film
En af de tre film, som den danske oscar-komité har valgt, vælges som den endelige kandidat den 26. september.
Det Danske Filminstitut har torsdag udpeget tre film, hvoraf én nu skal udvælges som Danmarks bedste bud på en oscarvinder i kategorien Bedste Internationale Film.
De tre udvalgte film er "Bastarden" af Nikolaj Arcel, "Når befrielsen kommer" af Anders Walther og dokumentarfilmen "Apolonia, Apolonia" af Lea Glob.
Det er den såkaldte oscar-komité ved Det Danske Filminstitut, som udvælger filmene.
Filmene skal have haft national biografpremiere fra 1. december 2022 til 31. oktober 2023.
Det Amerikanske Filmakademis regler kræver desuden, at filmen er produceret uden for USA, og at den har et andet sprog end engelsk som det væsentligste dialogsprog.
Den endelige kandidat findes den 26. september.
Selve uddelingen finder sted 10. marts 2024.
Her kan du læse dig klogere på, hvem der sidder i oscar-komitéen hos Det Danske Filminstitut.
* Forperson: Jacob Neiiendam, chef for International ved filminstituttet.
* Lena Juhl Seidelin, lanceringskonsulent ved filminstituttet.
* Pernille Bech Christensen, Producentforeningen.
* Louise Mclaughlin, Dansk Filmfotograf Forbund.
* Lisa Jespersen, Danske Filminstruktører.
* Jacob Ludvigsen, Danske Filmkritikere.
* Ina Bruhn, Danske Dramatikere.
* Sune Lind Thomsen, Danske Biografer.
* Henrik Thiesen, Dansk Filmklipperselskaber.
Kilder: Det Danske Filminstitut.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned