FAKTA: Det gør Banedanmark imod kabeltyverier
Et nyt kabeltyveri på S-togsnettet gør onsdag livet surt for togpassagerer, der tvinges til at tage togbus.
I 2014 var der 173 kabeltyverier i Danmark til en værdi af 5,4 millioner kroner.
Senest har endnu et kabeltyveri onsdag givet problemer for S-togene og dermed forsinkelser for passagerer, der i stedet måtte lade sig transportere med togbusser.
I de senere år har Banedanmark oplevet en stigning i tyverierne, og derfor har organisationen skærpet indsatsen.
Desuden har Transportministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge nærmere på, hvordan man får løst problemet.
Det gør Banedanmark:
* Udskiftning af kabler:
- Ved tyverier, almindeligt vedligehold af jernbanen og ved fornyelsesprojekter udskifter Banedanmark løbende kobberkabler med aluminiumskabler. De aluminiumskabler, som bliver lagt i stedet for stjålne kobberkabler, har påtrykt firmanavn på kabelkapperne og en prægning på selve kablet.
* Overvågning:
- Banedanmark overvåger jernbanen på udvalgte steder for præventivt at forebygge tyverier, men også for at kunne fremlægge dokumentation i en politisag.
* Jernbanehjemmeværnet
- Banedanmark samarbejder med Virksomhedshjemmeværnet, som udfører overvågningsopgaver for Banedanmark på udvalgte strækninger. Dette samarbejde fortsætter også i 2015.
* Mærkning af kabler
- For at gøre det besværligt at sælge Banedanmarks kabler er disse mærket med firmanavn på kabelkapperne, ligesom de er præget på selve kablet, så man kan se, hvor de stammer fra.
* Samarbejde med skrothandlere
- Kabeltyverier skyldes skrotprisen på kobber. Banedanmark samarbejder med de organiserede danske skrothandlere, der kender de særlige kabeltyper, som Banedanmark anvender. De tager derfor normalt ikke imod Banedanmarks kabler, som er stjålet.
Kilde: Banedanmark
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned