FAKTA: Det her er skifergas
Skifergas er en omstridt energikilde, og Greenpeace forsøger at forhindre, at gassen udvindes i Danmark.
Aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace er tirsdag kravlet op i et boretårn ved Dybvad i Nordjylland for at forsinke og forhindre boringer efter skifergas på stedet.
Herunder kan du læse om skifergas og planerne om at udvinde det i Danmark:
* Skifergas er en naturgas, som ikke findes i almindelige gaslommer, men i stedet er oplagret dybt nede i jorden i skiferformationer.
* Ved udvinding af skifergassen bruger man hydraulisk frakturering - såkaldt "fracking", der indebærer underjordiske sprængninger i skiferlagene og brug af kemikalier.
* Det har skabt stor lokal modstand i Frederikshavn Kommune, at byrådet den 25. juni 2014 stemte ja til prøveboringer efter skifergas.
* Der er udstedt licens til en prøveboring i Nordsjælland i et område, der omfatter 28 kommuner. I Allerød stemte et enigt byråd i september 2014 imidlertid nej til forsøgsboringer og fracking.
* Det franske energiselskab Totals efterforskningsboring i Dybvad ved Frederikshavn er endnu ikke begyndt, men ventes i gang her i foråret.
* Ifølge det franske energiselskab Total, som skal udføre de nordjyske boringer, er det muligt at beskytte grundvand og miljø med borerør og betonlag.
* En egentlig udvinding af skifergas i Nordjylland ligger formentlig syv til otte år ude i fremtiden.
* Ifølge Greenpeace kan danskerne ikke få oplysninger om, hvilke kemikalier der skal bruges i forbindelse med de nordjyske boringer efter skifergas.
* Den statsejede Nordsøfonden indgår med en ejerandel på 20 procent i Totals skifergasprojekt.
Kilder: Total, Frederikshavn Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde