FAKTA: Det uofficielle verdensmesterskab i køkkenkunst
Brian Mark Hansen vandt mandag det uofficielle kokke-VM, Bocuse d'Or. Det er tredje gang, Danmark vinder.
Mandag sikrede Brian Mark Hansen Danmark det uofficielle verdensmesterskab for kokke, Bocuse d'Or, der blev afviklet i Lyon.
Brian Mark Hansen er til daglig køkkenchef på Michelin-restauranten Søllerød Kro i Holte. Han vandt den europæiske udgave af konkurrencen i 2022.
* Bocuse d'Or blev første gang afviklet i 1983.
* Konkurrencen er opkaldt efter den franske kok Paul Bocuse.
* Bocuse d'Or er både navnet på den europæiske og den internationale kokkekonkurrence.
* I lige år afholdes den europæiske del af Bocuse d'Or, hvor de ti bedste kvalificerer sig til den internationale konkurrence.
* I ulige år afholdes den internationale del af Bocuse d'Or, hvor 24 lande deltager efter blandt andet at være gået videre fra den europæiske konkurrence.
* Brian Mark Hansen vandt guld ved den europæiske konkurrence i 2022.
* Verdensmesterskaberne bliver altid afholdt i Lyon i Frankrig.
* Sejren i 2023 er Danmarks tredje af slagsen. I 2011 vandt Rasmus Kofoed, som er køkkenchef og medejer af restauranten Geranium. I 2019 vandt Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel.
* Finalen i Bocuse d'Or fandt sted i Lyon 22. og 23. januar.
Kilder: bocusedor.com.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet