FAKTA: Disse danskere kan også vinde i år

Der er flere danskere i spil til oscarhæder i år. Se her, hvem du skal holde øje med.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke kun filmklipper Mikkel E.G. Nielsen, der kan vinde en Oscar og sørge for dansk succes.

Han er nomineret for Bedste Klipning i filmen "The Banshees of Inisherin". Flere af hans landsmænd skal dyste i andre kategorier:

* Skuespillerne Vicki Berlin og Zlatko Buric spiller med i den svenske film "Triangle of Sadness", der er nomineret i hele tre kategorier - Bedste Film, Bedste Originale Manuskript og så er instruktøren, Ruben Östlund, nomineret som Bedste Instruktør.

* Instruktøren Simon Lereng Wilmont står bag dokumentaren "Et hus af splinter". Den kan vinde for Bedste Dokumentar.

* Instruktøren Anders Walter har lavet kortfilmen "Ivalu", der handler om en pige på Grønland, der leder efter sin storesøster. Den kan vinde for Bedste Kortfilm.

Kilde: DFI.dk

/ritzau/