FAKTA: Disse miljøforslag vil EU-Kommissionen skrotte
EU-Kommissionen fremsætter i næste uge forslag om at skrotte en række lovforslag. To miljøforslag er i fare.
To miljøforslag figurerer på EU-Kommissionens "dødsliste" over 80 lovforslag, som den overvejer at skrotte. De omhandler mere genbrug af affald og renere luft. Kommissionen træffer beslutning tirsdag 16. december. Også EU-Parlamentet og regeringerne skal høres.
* Lovpakken om "Cirkulær økonomi" blev fremsat i juli 2014. Den indeholder en lang række bindende mål, herunder:
- 70 procent af husholdningsaffaldet skal genbruges i 2030.
- 80 procent af emballage som glas, papir, metal og plastik skal genbruges i 2030.
- Forbud fra 2025 mod at deponere affald på losseplads, hvis det kan genbruges eller er biologisk nedbrydeligt.
Hertil kommer en række vejledende mål, som ikke er juridisk bindende:
- Udfasning af deponering i 2030 af alt affald, hvis det på nogen måde kan genindvindes.
- 30 procents reduktion af affaldsmængderne i 2025.
- 30 procent mindre affaldsforurening til havs i 2020.
* Lovpakken om luftkvalitet reviderer et regelsæt fra 1999. Forslaget, fremsat i 2013, skærper kravene og udbreder loven til at omfatte nye forureningsstoffer.
- Bindende nationalt loft over udledning af eksempelvis kvælstofdioxid. Det er ifølge tilhængere den eneste måde at mindske grænseoverskridende forurening i EU på.
- Lovforslaget omfatter krav til køretøjer og brændstof, til skibsfarten og inkorporerer miljøaftaler, som er indgået i FN-regi.
Kilde: EU-mediet Euractiv.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet