FAKTA: Disse ti forfattere får flest bibliotekspenge

Det er gamle kendinge, der indtager top-10 over de forfattere, der får udbetalt flest bibliotekspenge i år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Over 10.000 forfattere, oversættere, illustratorer og andre, hvis værker kan lånes på bibliotekerne, får fordelt over 190 millioner kroner mellem sig i bibliotekspenge.

Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse onsdag.

Gennemsnitligt får modtagerne 18.857 kroner udbetalt, når pengene efter planen triller ind på deres konti 24. maj.

Her følger en top-10 over de forfattere, der modtager flest bibliotekspenge ved udbetalingen i 2023. Det er de samme ti navne, som har domineret toppen de seneste tre år.

I parentes er angivet, hvor på listen forfatterne lå sidste år:

* 1. Bjarne Reuter (1): 718.506 kroner.

* 2. Josefine Ottesen (2): 695.979 kroner.

* 3. Kim Fupz Aakeson (4): 690.806 kroner.

* 4. Kenneth Bøgh Andersen (5): 687.073 kroner.

* 5. Dennis Jürgensen (3): 686.800 kroner.

* 6. Maria Helleberg (6): 675.915 kroner.

* 7. Lene Kaaberbøl (7): 668.643 kroner.

* 8. Kim Langer (9): 666.772 kroner.

* 9. Bent Haller (8): 649.537 kroner.

* 10. Jørn Jensen (10): 624.897 kroner.

Kilder: Slots- og Kulturstyrelsen.

/ritzau/