FAKTA: Dronningen holder nytårstale nummer 51
Dronningen er en rutineret nytårstaler. Hun talte for første gang i 1972 - samme år, hun var blevet regent.
På årets sidste dag, den 31. december, holder dronningen sin nytårstale. Talen transmitteres direkte på radio og tv, og den kan også følges fra udlandet gennem www.dr.dk.
Læs her mere om nytårstalen her:
* Dronningen holdt sin første nytårstale i 1972. I januar samme år var hendes far, Frederik IX, død, og hun var blevet regent.
* Talen i år er hendes nummer 51.
* Langt de fleste nytårstaler er holdt fra dronningens arbejdsværelse i Christian IX's palæ på Amalienborg. Det er i samme rum, hvor hun til hverdag modtager blandt andre statsministeren og udenrigsministeren.
* Umiddelbart efter talen ønsker dronningen de tilstedeværende pressefotografer og tv-produktionen "godt nytår", hvorefter dronningen forlader arbejdsværelset på Amalienborg for at deltage i sin private nytårsfejring.
* Det er en tradition, at dronningen sender nytårshilsner til alle i rigsfællesskabet og til danskere ude i verden.
* Nytårstalen som tradition strækker sig tilbage til Christian IX's såkaldte "skåltale for fædrelandet", der første gang blev holdt af kongen tilbage i 1880'erne.
* Kong Frederik VIII introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: "Gud bevare Danmark", der senere blev genoptaget af kong Frederik IX, og som endnu fungerer som afslutning på dronningens nytårstaler.
Kilder: kongehuset, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned