FAKTA: Engang blev pøblen indbudt for at se kongen spise nytårsmad

På det nye års første aften afholder dronning Margrethe traditionen tro nytårskur og -taffel på Amalienborg. Også 3. og 4. januar er officielle gæster indbudt til nytårskur på henholdsvis Amalienborg og Christiansborg.

I år sker det i lyset af dronningens opsigtsvækkende melding om, at hun har besluttet at træde tilbage som Danmarks regent.

Her kan du læse om historiens bag kongehusets tradition med at holde nytårskure de første dage efter nytår.

* Fra kong Frederik III's tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

Her stillede folk sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Frederik III var konge fra 1609 til 1670.

* Skikken ophørte med kong Christian VI og dronning Sophie Magdalene, da de bestemte, at Københavns Slot i 1731 skulle nedrives.

Kongeparret flyttede herefter ind på det daværende Christiansborg Slot, hvor ingen fra den brede befolkning fik adgang.

* Under Christian V, der var konge fra 1670 til 1699, begyndte kongehuset at holde nytårstaffel for ordensriddere - altså modtagere af Elefantordenen og Dannebrogordenen - 1. januar.

Blandt gæsterne var kongens hofkavalerer og nærmeste rådgivere. Efter enevældens ophævelse i 1849 var det i stedet regeringens ministre og Lands- og Folketingets formænd, der blev indbudt.

* I dag indbydes regeringens ministre, Folketingets formand og andre officielle gæster til nytårskur og -taffel 1. januar på Amalienborg.

* 3. januar er der nytårskur for højesteretsdommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps på Amalienborg og for udenlandske diplomater på Christiansborg.

* 4. januar er officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer indbudt på Christiansborg.

Kilde: kongehuset.

/ritzau/