FAKTA: Europæiske abortgrænser går fra 10. til 24. uge
Der er stor forskel landene imellem på, hvor langt henne i graviditeten det er muligt at få abort. Danmark ligger sammen med blandt andet Norge med 12 uger i den lavere ende. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Hvis Danmark får en abortgrænse ved 18. uge, vil det svare til den svenske.
Danmark var et af de første lande i Vesteuropa til at indføre fri abort. Det var i 1973, at det blev frit at få abort til udgangen af 12. uge.
Et flertal i Det Etiske Råd anbefaler at ændre grænsen, så abort bliver muligt indtil 18. uge, uden at kvinden skal have en særlig tilladelse fra et abortsamråd.
Hvis et flertal i Folketinget følger den anbefaling, så vil abortgrænsen blive den samme som i Sverige, hvor den har ligget ved 18. uge siden 1975.
Læs her eksempler på abortgrænser i andre europæiske lande.
* Indtil uge 10: Kosovo, Kroatien, Portugal og Slovenien.
* Indtil uge 12: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Estland, Grækenland, Norge, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ukraine og Østrig.
* Indtil uge 14: Belgien, Frankrig, Luxembourg, Tyskland, Rumænien og Spanien.
* Indtil uge 18: Sverige.
* Indtil uge 22: Island.
* Indtil uge 22-24: Holland.
Kilder: etik.dk (Kristeligt Dagblad) og Center for Reproductive Rights.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub