FAKTA: For tredje gang er EU-forbehold til afstemning

1. juni er der folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold. Valgplakaterne kom op lørdag 7. maj. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Danmark har i alt fire EU-forbehold. 1. juni er der afstemning om forsvarsforbeholdet.

Offentliggjort Sidst opdateret

På biblioteker og borgerservicekontorer har de travlt med at bistå vælgere, der vil krydse ja eller nej til at ophæve det danske forsvarsforbehold.

I de fire største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg, stiger brevstemmerne i forhold til antallet ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015.

Knap tre uger før afstemningsdagen 1. juni har 3607 borgere i Københavns Kommune brevstemt. På samme tidspunkt i 2015 var antallet 736 - det svarer til en femdobling.

LÆS her mere om afstemningen:

* Onsdag 1. juni er der folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

* Vælgerne skal beslutte, om de vil stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.

Danmark har i alt fire EU-forbehold. Udover forsvarsforbeholdet drejer det sig om:

* Retsforbeholdet. Det var til afstemning i 2015. 72 procent af vælgerne stemte. Det blev et nej til at ophæve forbeholdet.

* Euroforbeholdet. Det var til afstemning i 2000. 87,6 procent af vælgerne stemte. Det blev et nej til at ophæve forbeholdet og indføre euroen i Danmark.

* Forbehold om unionsborgerskab. Det er reelt uden indhold, da den garanti i dag gælder for borgere i alle EU-lande.

Kilder: Ritzaus valgkompendium "Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet".

/ritzau/