FAKTA: Fredag åbner salget for fyrværkeri
Fra fredag og frem til den 31. december er det muligt at købe fyrværkeri til det kommende nytår. Derudover må det fyres af fra den 27. december til den 1. januar. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fra 15. december til og med 31. december er det tilladt at købe fyrværkeri. Læs mere om reglerne her.
I år er det tilladt at affyre fyrværkeri i seks dage i forbindelse med nytår. Men i februar kommer regeringen med et lovforslag, som indskrænker perioden i 2024/2025.
Det forslag støtter Dyrenes Beskyttelse, som endda mener, at det burde indskrænkes yderligere af hensyn til dyrene.
Her er et overblik over, hvad man må, når det kommer til salg og affyring af fyrværkeri for det kommende nytår:
* Fyrværkeri kan købes i butikkerne fra 15. december til 31. december.
* Der må kun affyres fyrværkeri i perioden 27. december til og med 1. januar. Resten af året er det ulovligt for privatpersoner at bruge fyrværkeri.
* Det er ulovligt at sælge fyrværkeri til unge under 18 år. Hvis man er mellem 15 og 18 år, må man dog gerne købe helårsfyrværkeri som knaldhætter, bordbomber, knaldperler og stjernekastere.
* Fyrværkeri, der sælges til private, skal være CE-mærket og til private. Det er ikke tilladt at sælge professionelt fyrværkeri til privatpersoner.
* Man må kun opbevare fem kilo krudt, også kaldet "netto eksplosiv stofmængde" (NEM). Man kan læse indholdet af NEM på fyrværkeriet, inden man køber det.
* Fyrværkeri må ikke affyres mindre end 100 meter fra bygninger med letantændeligt tag, landbrugsejendomme med dyrehold, hundekenneler eller områder med udegående dyr, områder med nåletræer og lyng eller andre brændbare planter. I vindens retning er afstanden 200 meter.
* Raketter må ikke affyres mindre end 10 meter fra bygningers åbninger. I vindens retning er afstanden 20 meter.
* Raketter må heller ikke affyres mindre end 200 meter fra bygninger med letantændeligt tag eller områder med nåletræer, lyng eller andre brændbare planter. I vindens retning er det 400 meter.
* Hvis der er tørke, eller hvis et område har virksomheder med særlig risiko for brand, kan kommunen fastsætte særlige afstandskrav eller forbyde brugen af fyrværkeri i et område.
Kilde: Borger.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker