FAKTA: Guldet ligger ikke kun i borgmesterkæderne
* Guldet ligger ikke kun i borgmesterkæden, når magten skal fordeles i de nyvalgte kommunalbestyrelser.
* De folkevalgte i kommunerne skal efter valget også fordele en række poster i udvalg og bestyrelser, som kan være indbringende sidehverv for kommunalpolitikerne. De kommunale sidehverv kaldes også de "kommunale ben".
* Det er for eksempel poster i økonomiudvalget og de stående udvalg samt især de kommunalt ejede forsynings-, havne- eller trafikselskaber.
* Posterne kan udgøre en solid ekstra indtægt for politikerne. For eksempel skal de 55 medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og deres bagland ifølge Berlingskes beregninger kæmpe om udvalgs- og bestyrelsesposter for cirka 3,4 millioner kroner.
* De lukrative poster udgør en vigtig brik i fordelingen af magten i kommunerne.
* I en rundspørge fra Politiken Research blandt 1169 kommunalpolitikere svarer mere end hver tredje, at "fordelingen af sidehverv spiller en stor rolle i konstitueringsforhandlingerne".
* Knap halvdelen mener, at sidehvervene spiller "en mindre rolle". Kun hver tiende svarer ifølge Politikens rundspørge, at sidehvervene slet ikke spiller nogen rolle i forhandlingerne.
* I de fleste kommuner er det kun borgmesteren, der er fuldtidsansat politiker. Dog er der i de større kommuner - København, Odense, Aalborg og Aarhus - flere fuldtidsansatte politikere i form af de såkaldte fagborgmestre eller rådmænd.
* Men de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen skal passe deres almindelige job ved siden af, og de betalte udvalg- og bestyrelsesposter er populære, fordi de kan være med til at skabe grundlag for en politisk karriere på fuld tid.
Kilde: "Udvalg, råd og nævn", KL, Politiken, Berlingske, Økonomi- og Indenrigsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde