FAKTA: Her er alle prismodtagerne ved årets Rainbow Awards

15 priser er onsdag aften blevet uddelt ved Danish Rainbow Awards 2024. Se den fulde modtagerliste her.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danish Rainbow Awards er onsdag aften løbet af stablen i Cirkusbygningen i København.

Her er blandt andre skuespillerinden Susse Wold blevet tildelt en pris for sit mangeårige engagement i aids-fondet, mens sangeren Freja Kirk har modtaget prisen for "Årets Artist".

Men også mange andre personer, organisationer og virksomheder har onsdag fået en pris for deres arbejde med at skabe bedre vilkår for LGBT+-personer i Danmark.

Du kan se den fulde liste over prismodtagere her:

* Lifetime Achievement Award - Skuespillerinde Susse Wold for sit arbejde som præsident for aids-fondet.

* Æresprisen - SLM-København, der er en S/M- og fetish-klub for homoseksuelle og biseksuelle mænd, i anledning af deres 50 års jubilæum.

* Kunstprisen - Designer Nicholas Nybro for sin udstilling "STOLT", der viser 21 "moderne" folkedragter.

* Årets Artist - Sanger Freja Kirk for sin sang "Hvad skal man kalde en som mig".

* Aktivistprisen - Stine Toft og Inge Toft Thapprakhon for deres aktivistiske arbejde for interkønnede og transkønnede.

* Erhvervsprisen - Buens Bogcafé i Aalborg for at huse arrangementer i samarbejde med lokale LGBT+-organisationer.

* Foreningsprisen - Foreningen Pan-Idræt i København for at bidrage til social trivsel og bekæmpelse af ensomhed blandt LGBT+-personer.

* Årets Visuelle Medie - Aids-fondet for sin kampagne PrEP og visualiseringen heri af "den fortsatte stigmatisering" af HIV og aids.

* Årets Podcast - Radio llll for Mathias Helts Talkshow, der er "kaotisk queer-underholdning".

* Årets Drag Performer - Jezebelle May Daniels for sit arbejde som drag-artist og community ambassadør i aids-fondet.

* Eventprisen - Festivalen Krop og Kærlighed i Aarhus Bypark for sin "inkluderende" minifestival.

* Årets Ally - Helge Sune Nymand for sit arbejde som forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn.

* Årets LGBT+-person - Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ Danmark, for at tage afstand fra minister Marie Bjerres (V) udsagn om, at der bør være grænser for transpersoners rettigheder.

* Nattelivsprisen - Lesbisk Fredag, der er en pop-up "queerfest".

* Årets Bar - Jailhouse CPH, der er en bar for homoseksuelle i København.

Kilder: Danish Rainbow Awards.

/ritzau/