FAKTA: Her holdes Det Europæiske Melodi Grand Prix
Det er København, som bliver værtsby for Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014 og skal tage imod de mange tusinde gæster fra hele Europa. B&W-hallerne på Refshaleøen danner rammen om det store musikshow.
* Det Europæiske Melodi Grand Prix skal holdes i B&W Hallerne på Refshaleøen.
* Refshaleøen er en kunstig ø nord for Amager opfyldt fra 1868 af Københavns havnevæsen.
* I 1872 flyttede A/S Burmeister & Wain (B&W) sit skibsbyggeri hertil fra Christianshavn. Det oprindelig trefløjede anlæg er hyppigt udvidet, omkring 1960 også mod øst. Efter flere omstruktureringer gik B&W konkurs i 1996.
* Siden er de historiske skibsværftshaller S1 og S2 blevet brugt til kulturelle arrangementer.
* Det Europæiske Melodi Grand Prix er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956. Det arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU).
* Danmark har vundet tre gange. I 1963 for "Dansevise" med Grethe og Jørgen Ingmann. I 2000 for "Fly on the Wings of Love" med Brødrene Olsen. I 2013 for "Only Teardrops" med Emmelie de Forest.
* Finalen i Det Europæiske Melodi Grand Prix bliver afviklet lørdag den 10. maj 2014. De to semifinaler holdes den 6. og 8. maj,
Kilde: Denstoredanske, DR samt Wikipedia.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned