FAKTA: Huslejehjælp til lejere lader vente på sig
Tidligere i år blev et politisk flertal enige om at give inflationshjælp til lejere i almene boliger. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Et politisk flertal vil give inflationshjælp til trængte lejere. Pengene udbetales til september.
Nye tal fra Domstolsstyrelsen viser, at flere lejere end de foregående år kommer så langt bagud med huslejebetalingen, at boligforeningen må bede fogedretten skride ind og sætte lejeren ud.
I 2022 endte 2316 lejere på landsplan i den situation, hvilket er knap 30 procent flere end i 2021.
Tidligere i år blev et politisk flertal enige om at give inflationshjælp til lejere i almene boliger. Mødrehjælpen kritiserer, at hjælpen først udbetales i september.
Læs her mere:
* I februar blev der indgået en bred politisk aftale om inflationshjælp til nogle af dem, som er hårdt ramt af de høje prisstigninger.
* Det blev aftalt, at 350 millioner kroner fra Landsbyggefonden skal gå til midlertidige huslejenedsættelser i almene boligafdelinger.
* Lejere betaler til fonden via deres husleje, og pengene bruges blandt andet til renovering af almene boliger.
* Pengene skal gå til lejere med et særligt behov for supplerende midlertidig huslejehjælp. Hvem det er, specificeres ikke i aftalen.
* Hjælpen udmøntes efter ansøgning til fonden, som fastsætter kriterierne. Ifølge DR er det boligafdelingerne, der skal søge.
* Bliver lovgivningen som ventet vedtaget medio april, kan støtten have effekt i de berørte boligafdelinger fra september.
Kilder: Finansministeriet, Ritzau, DR og Landsbyggefonden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned