FAKTA: Hvad er digital selvbetjening?
Lægeskift og anmeldelse af flytning er nogle af de områder, som allerede blev gjort digitalt i 2012.
1. december bliver det obligatorisk at søge om alt fra boligstøtte og førtidspension til byggetilladelse og skilsmisse digitalt.
Læs her, hvad digital selvbetjening er:
* Kontakten med det offentlige overgår trin for trin til at foregå over internettet via obligatorisk digital selvbetjening og digital post.
* I 2015 skal 80 procent af borgernes kommunikation med det offentlige foregå over internettet.
* Den digitale overgang er delt op i fire såkaldte bølger. De første to bølger trådte i kraft henholdsvis 1. december 2012 og 2013.
* Her blev anmeldelse af flytning, ansøgning om indskrivning i folkeskolen og lægeskift blandt andet gjort digitalt.
* Pr. 1. december i år træder tredje bølge i kraft. Her bliver ansøgning om adoption, børnebidrag og varmetillæg blandt andet gjort digitalt.
* Den sidste bølge er planlagt til at træde i kraft i 2015 og kommer til at have fokus på beskæftigelses-, social- og integrationsområdet.
* Loven gælder som udgangspunkt for alle borgere, der kan. Men hvis en borger har svært ved at betjene sig selv digitalt, skal de offentlige myndigheder yde hjælp og vejledning.
Kilder: Digitaliseringsstyrelsen, borger.dk.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde