FAKTA: Hvad er VTEC-bakterien i kebab for en størrelse
E-coli-bakterie VTEC er angiveligt skyld i, at syv personer er blevet syge i både København og Aarhus.
Den alvorlige e-coli-bakterie VTEC 0157 har angiveligt smittet fire personer, der har spist på kebabrestauranter i København og Aarhus, og tre andre personer er muligvis også blevet smittet.
Der er mange forskellige former for e-coli-bakterier, og langt de fleste er helt uskadelige. Andre danner dog giftstof (toksin), og det kan ende med at give alvorlig sygdom i form af blodig diarré og i værste tilfælde nyresvigt.
Bakterien kaldes populært "burgerbakterien".
* Hvor findes VTEC og i hvilke fødevarer?
- VTEC-bakterier findes naturligt i tarmen på eksempelvis kvæg, får og geder, og de kan overføres til kød under slagtning, hvis kødet kommer i kontakt med dyrenes gødning. Også frugt og grøntsager kan blive forurenet med VTEC.
* Hvorfor er VTEC et problem i fødevarer?
- Hvis oksekød ikke steges igennem, er det den vigtigste årsag til VTEC-infektion - derfra også navnet "burgerbakterien". Også rå mælk eller mælk, der ikke er ordentligt pasteuriseret, er i risikozonen.
* Hvor mange bliver syge af VTEC fra fødevarer?
- De senere år er det registreret 150-180 sygdomstilfælde af VTEC om året. Tallet var dog højere i 2011, hvor der var et sygdomsudbrud i både Danmark og Tyskland. Her var smittekilden sandsynligvis bønnespirer importeret fra Egypten.
* Hvad er symptomerne?
- Symptomerne er primært akut maveinfektion med diarré, svære mavesmerter og opkast. En tredjedel får blodig diarré, og normalt får man ingen eller kun let feber. Den mest alvorlige infektion kan give nyresvigt. Sygdommen går for det meste over i løbet af 5-10 dage.
Kilder: Fødevarestyrelsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned