FAKTA: Influenza og covid-19 er nu i samme kategori
Sygdomme opdeles i tre kategorier: smitsom, alment farlig og samfundskritisk. Covid-19 er nu på mildeste trin.
Covid-19 har været igennem alle tre kategorier på Sundhedsstyrelsens sygdomsliste og overgår nu til blot at være en smitsom sygdom, som eksempelvis influenza også er det.
Covid-19 har ad flere omgange været i den helt alvorlige kategori - samfundskritisk sygdom - som muliggjorde en række hårde restriktioner, og det seneste år har den været klassificeret som en alment farlig sygdom.
Læs mere om Sundhedsstyrelsens tre kategorier for sygdomme her:
* Smitsomme sygdomme: Sygdomme eller tilstande, som er forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, der kan overføres fra, til eller imellem mennesker.
* Alment farlige sygdomme: Sygdomme, der er særligt smitsomme, og som har en høj dødelighed, kan give alvorlige eller varige skader, og som eksempelvis kan medføre behandling, sygefravær eller en stor sygdomsbyrde. Denne kategori gør det muligt at indføre en række tiltag, eksempelvis påbudt isolation, ligesom der er udvidet adgang til deling af personoplysninger mellem myndigheder.
* Samfundskritiske sygdomme: Alment farlige sygdomme, som ved udbredelse risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af samfundsfunktioner. Det var denne kategorisering, der gjorde det muligt at indføre restriktioner som forsamlingsforbud, krav om coronapas og krav om mundbind under coronakrisen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned