FAKTA: Kæmpeskib er længere end 11 gange rundetårn
* A.P. Møller-Mærsks gigantskib, der lægger til kaj ved Langelinie natten til mandag, ankommer fra Gdansk i Polen.
* Skibet er verdens største og det andet i rækken af Triple-E skibe, som Mærsk-koncernen har bestilt og får leveret til sit containerrederi Maersk Line.
* Skibet er 400 meter langt. Rundetårn i København er 34,8 meter højt fra gadeplan til udsigtsplatformen. Lægger man Rundetårn ned, kan det ligge på langs i skibet mere end 11 gange.
* Skibet er 59 meter bredt og 73 meter højt.
* Det kan fragte mere end 18.000 20 fods containere.
* Skibet har sat nye standarder for genbrug af materialer og reduktion af CO2-udledningen, som er nedbragt med 50 procent per container i forhold til den gennemsnitlige udledning på ruten mellem Asien og Europa.
* Fra den 25.-29. september klokken 10-19 inviterer A.P. Møller-Mærsk danskerne til at se skibet og en 12.000 kvadratmeter stor udstilling på kajen ved skibet. Udstillingen fortæller blandt andet om containerrederiernes centrale rolle i verdenshandlen.
* Skibet forlader København den 29. september om aftenen for at sejle til Göteborg.
Kilde: A.P. Møller-Mærsk.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde