FAKTA: Masser af ledige pladser på studierne
På grund af det lave optag er der gode muligheder for at finde en studieplads for dem, der ikke blev optaget.
Af de knap 80.000 unge, der i år har søgt ind på en videregående uddannelse, er det kun lige godt 60.000, der torsdag har fået at vide, at de er blevet optaget.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet var der 8509, der ikke levede op til adgangskravene, mens andre 7507 har fået afvist deres ansøgning.
Det betyder dog ikke, at alt håb er ude, for der er stadig masser af ledige studepladser rundt omkring. Ministeriet har opgjort, at 461 af de 887 udbud har ledige pladser i 2022. Det er 69 flere end i 2019.
Helt præcist hvilke institutioner, det drejer sig om, kan man se på ministeriets hjemmeside, ufm.dk og på uddannelsesguiden.dk.
Nogle uddannelsesinstitutioner optager studerende efter først-til-mølle-princippet, og andre har sat en frist.
Samtidig vil alle afviste kvalificerede ansøgere blive tilbudt yderligere vejledning af Studievalg Danmark. Det valgte 975 at tage imod sidste år.
Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet og uddannelsesguiden.dk
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker