FAKTA: Motionister frikendt for doping
* Anti Doping Danmark indledte i marts 2013 et samarbejde med Teknologisk Institut om at udføre analyser på dopingprøver fra kommercielle fitnesscentre i Danmark.
* Analysearbejdet blev påbegyndt 1. august 2013 og drejer sig om prøver indsamlet i fitnesscentre i perioden 30. juli 2013 til 7. januar 2014 og analyseret på Teknologisk Institut fra 1. august. Der er i alt indsamlet 163 prøver fra fitnesscentre i denne periode.
* Anti Doping Danmark fik i november anledning til at stille spørgsmålstegn ved analysesvarene fra fem prøver og bad i den anledning om en redegørelse fra laboratoriets side.
* Det blev klart, at der har været procedurefejl under analysen af disse prøver. Da denne procedurefejl ikke er blevet opfanget at laboratoriets normale kvalitetskontrol, anser Anti Doping Danmark det for at være en alvorlig sag. Derfor droppes samarbejdet.
* 22 prøver har været rapporteret positive fra Teknologisk Institut, og der har været udstedt sanktioner til de personer, der har aflagt prøverne. Alle disse 22 sanktioner - udelukkelse fra fitnesscentre i to år - er ophævet.
* Fremadrettet vil alle prøver blive analyseret på dopinglaboratoriet i Norge (Aker), som i forvejen benyttes til de danske idrætsprøver.
Kilde: Anti Doping Danmark
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde