FAKTA: Nye elektriske tog skal forkorte rejsetiden
IC5-togene skal sikre bedre komfort, og alle produkter og materialer i togene er miljømærkede. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Alstom, som skal levere de nye IC5-tog, har produceret en 1:1 skalamodel af den nye elektriske togmodel.
De elektriske IC5-tog er nu et skridt tættere på at køre på danske togskinner.
Designprocessen af togmodellen er nu nået så langt, at leverandøren Alstom har produceret en 1:1 skalamodel. Når designet bliver endeligt låst, er IC5-togene klar til at komme i produktion.
Det meddeler DSB i en pressemeddelelse fredag.
Her er, hvad man kan forvente af de nye IC5-tog:
* Aftalen mellem DSB og togproducenten Alstom lyder på, at der vil blive leveret 100 IC5-togsæt. De forventes at blive leveret løbende mellem 2025 og 2029.
* IC5-togene skal erstatte IC3-, IC4-, IR4- og Øresundstogene, som udfases løbende. Derudover vil de køre som både InterCity-, InterCityLyn- og regionaltog.
* Tophastigheden for det nye elektriske tog vil være 200 kilometer i timen. Desuden har den 7950 hestekræfter. Til sammenligning har et IC3-tog 1870 hestekræfter.
* DSB har døbt toget IC5, da det har fem vogne, og fordi navnet ligger i forlængelse af IC3 og IC4.
* Der er 300 siddepladser i ét IC5-tog.
* Flere af vognene har lav indstigning, og hvert togsæt har tre toiletter, hvoraf ét af dem er kørestolsvenligt.
* Derudover er der plads til cykler og barnevogne samt endnu flere pladser til opbevaring af bagage end i de eksisterende tog.
* Materialerne i de nye togsæt er alle hentet i dansk designtradition. De byder blandt andet på lys ask og sædestof med høj andel af uld. Det skal sikre, at sæderne undgår miljøskadelig overfladebehandling.
* Alle produkter og materialer i IC5-togene er miljømærkede. Op til 96 procent af toget kan genanvendes.
* IC5-toget har desuden flere skærme end de nuværende tog, som DSB benytter. For kunderne betyder det, at der bliver bedre mulighed for information om toget og trafikken.
* De nye el-togsæt er bygget op om produktionsplatformen Coradia Stream, som allerede er i passagerdrift i blandt andet Holland og Italien.
Kilde: Pressemeddelelse fra DSB
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned