FAKTA: Om danske kvinders stemmeret

Danmark fejrer fredag 100-året for kvinders valg og stemmeret. Også andre grupper i samfundet fik i 1915 lov til at stemme.

* 1849: Med grundloven bliver Danmark et demokrati, men grupper af befolkningen har ikke stemmeret. De bliver kaldt de syv f'er: Fruentimmere, folkehold (tjenestefolk), forbrydere, fjolser, fattige, fremmede og fallenter.

* 1906: Finland giver som det første land i Europa kvinder stemmeret. På verdensplan var Australien og New Zealand tidligere ude.

* 5. juni 1915 marcherer 12.000 kvinder til Christiansborg for at fejre grundlovsændringen, der har givet dem stemmeret.

* Ved det første rigsdagsvalg i 1918 efter grundlovsændringen er 41 ud af 402 opstillede kandidater kvinder. Fire bliver valgt til Folketinget og fem til Landstinget. Kvinderne sætter sig dermed på 2,9 procent af pladserne.

* 1924: Socialdemokraten Nina Bang bliver verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering.

* Ved det seneste folketingsvalg i 2011 blev 70 kvinder valgt ind. Det svarer til, at kvinder sidder på 39,1 procent af pladserne.

* Ved valget den 18. juni er to ud af tre kandidater - 68,9 procent - mænd. Andelen af kvinder er faldet en smule i forhold til 2011. Dengang udgjorde kvinderne 33,2 procent, mens der denne gang er 31,1 procent kvinder blandt de opstillede.

Kilder: Dansk Kvindesamfund, Euroman, Altinget