FAKTA: Omstridt moské i modvind igen
Det er ikke første gang, at Grimhøjmoskeen i Aarhus er i medierne og politiets søgelys. Få her et overblik.
Grimhøjmoskeen i Aarhus bør lukke.
Sådan har det lydt fra flere politikere, efter at TV2-optagelser viser, hvordan imam Abu Bilal fra moskeen underviser kvinder i, hvad der, ifølge imamen Abu Bilal, bør føre til pisk og stening.
Siden har Østjyllands Politi tweetet, at de nu vil "undersøge udtalelserne nærmere og vurdere, om der tale om strafbart forhold."
Det er dog ikke første gang, at moskeen og imamen har været negativt omtalt i medierne. Se her, hvilke andre sager der har været.
* Under en fredagsbøn i en moské i Berlin i sommeren 2014 udtalte imam Abu Bilal ifølge flere medier blandt andet om jøder: "Tæl dem og dræb dem hver og én".
* Det fik formanden for Trykkefrihedsselskabet, Katrine Winkel Holm, til at melde imamen til Østjyllands Politi for at opfordre til drab på jøder.
* Tilbage i januar 2015 vil blandt andre Dansk Folkepartis Martin Henriksen og Socialdemokraternes Trine Bramsen have moskeen lukket, da politiet anslår, at over 25 yderliggående muslimer, der er draget til Syrien i hellig krig, har haft deres gang i moskeen.
* Den 24. februar rejste den tyske anklagemyndighed tiltale mod imamen på baggrund af udtalelserne i moskéen i Berlin og bad Retten i Berlin om at indlede en retssag.
* Abu Bilal endte med at blive idømt en bøde på 10.000 euro, der svarer til knap 75.000 kroner. Han nægtede at betale bøden. I Danmark droppede Østjyllands Politi at sigte imamen efter det grundlæggende retsprincip kaldet "ne bis in idem", som fordrer, at man ikke kan føre sag mere end én gang mod en person for den samme handling.
Kilder: TV2, Politiken, Ritzau, DR Østjylland
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet