FAKTA: Otte danske film har modtaget Nordisk Råds Filmpris
Nordisk Råd har uddelt sin årlige filmpris til "Viften". Læs her om filmprisen og rådets andre priser.
Tirsdag aften har den danske film "Viften" fået Nordisk Råds Filmpris for 2023.
Foruden filmprisen uddeler Nordisk Råd priser inden for litteratur, musik, miljø og børne- og ungdomslitteratur.
Her følger en række oplysninger omkring Nordisk Råds priser:
* Formålet med Nordisk Råds priser er at øge interessen for det nordiske kultur- og miljøsamarbejde samt at vise anerkendelse for enestående kunstneriske og miljømæssige initiativer.
- Endvidere tjener priserne til at styrke og synliggøre den nordiske samarbejdsprofil.
* I forhold til filmprisen skal de nominerede film have en betydelig grad af forankring i den nordiske kultur, have en høj kunstnerisk kvalitet, markere sig i kraft af kunstnerisk originalitet og forene og forædle filmens mange elementer til et overbevisende og helstøbt værk.
* Prisen gives til en kunstnerisk vigtig, nordisk produceret spillefilm.
- Filmen skal have haft national biografpremiere mellem 1. juli 2022 og 30. juni 2023.
- Sammen med prisen tildeles 300.000 kroner til ligelig fordeling mellem filmens manuskriptforfatter, instruktør og producer. Dette skal understrege, at film som kunstart er resultatet af et tæt samarbejde mellem disse tre hovedfunktioner.
* Det er ottende gang, at en dansk film modtager prisen.
Den tilfaldt senest blandt andet "Flugt" i 2021, "Dronningen" i 2019 og "Jagten" i 2013.
Kilde: Nordisk Råd.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker