FAKTA: Over 70 procent af befolkningen er færdigvaccineret
En stor del af danskere er nu færdigvaccinerede. Over 70 procent af befolkningen har fuldført et vaccinationsforløb, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Tre ud af fire danskere har nu fået mindst ét stik og dermed påbegyndt deres vaccinationsforløb, oplyser SSI.
Der er det seneste døgn givet 18.327 vaccinestik, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).
Samlet set har 75 procent af befolkningen påbegyndt deres vaccinationsforløb. Det svarer til knap 4,4 millioner personer.
I alt 70,5 procent af befolkningen regnes nu som færdigvaccineret. Det er i alt 4,1 millioner borgere.
I øjeblikket bliver vacciner tilbudt alle personer, der er fyldt 12 år.
SSI opgør andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi man ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.
Læs her, hvordan det skrider frem med de forskellige vaccinationsgrupper:
* Gruppe 1-9:
I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andet borgere over 65 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende.
Her har 1.567.018 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 96,6 procent af målgruppen. 1.558.733 er færdigvaccinerede. Det svarer til 96,1 procent.
* Gruppe 10A: Borgere i alderen 60-64 år:
Påbegyndt: 264.431 personer (93,5 procent).
Færdigvaccinerede: 262.319 (92,7 procent).
* 10B: Borgere i alderen 55-59 år:
Påbegyndt: 319.909 (92,0 procent).
Færdigvaccinerede: 316.342 (91,0 procent).
* 10C: Borgere i alderen 50-54 år:
Påbegyndt: 306.806 (90,4 procent).
Færdigvaccinerede: 301.786 (88,9 procent).
* 10D1: Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år:
Påbegyndt: 524.282 (86,1 procent).
Færdigvaccinerede: 499.860 (82,1 procent).
* 10D2: Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år:
Påbegyndt: 522.529 (80,3 procent).
Færdigvaccinerede: 487.961 (75,0 procent).
* 10D3: Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år:
Påbegyndt: 492.180 (73,5 procent).
Færdigvaccinerede: 422.606 (63,1 procent).
* 10D4: Borgere i alderen 30-34 år:
Påbegyndt: 242.931 (70,6 procent).
Færdigvaccinerede: 196.700 (57,2 procent).
* 11: Borgere i alderen 12-15 år:
Påbegyndt: 150.972 (55,5 procent).
Færdigvaccinerede: 81.363 (29,9 procent).
Bemærk, at opgørelsen kun medregner de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.
Antallet af personer, der har fået første stik, omfatter også dem, der har færdiggjort vaccinationen. De, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.
Kilder: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde