FAKTA: Overbelastning bruges til at lægge hjemmesider ned
DDoS-angreb er sjældent skadelige på længere sigt, men det kan for en periode være meget forstyrrende.
De seneste dage har en række kommunale hjemmesider været plaget af overbelastningsangreb.
Søndag eftermiddag og aften blev også flere andre danske hjemmesider lagt ned efter at være ramt. Blandt andet Københavns Lufthavn, Trafikstyrelsen og Movia.
Det er såkaldte DDoS-angreb, der har overbelastet hjemmesiderne.
Læs mere om DDoS-angreb her:
* DDoS er en form for hackerangreb. Forkortelsen står for Distributed Denial of Service. Det er et målrettet overbelastningsangreb, hvor gerningsmænd oversvømmer eksempelvis en server med forespørgsler.
* Kriminelle kan ofte få tusindvis af computere til igen og igen at forsøge at komme ind på den samme hjemmeside. Når det svimlende antal forespørgsler tikker ind på serveren, kan den ikke følge med, og måske bryder den sammen. Det gør det umuligt at komme ind på hjemmesiden for en periode.
* Ud over internetservere kan eksempelvis mailservere, firewalls og routere være målet for et DDoS-angreb.
* Cyberangrebet kan vare både timer og dage.
* Et sådant angreb er sjældent skadeligt på længere sigt, men det kan for en periode være meget forstyrrende for driften af den virksomhed eller myndighed, der bliver ramt.
* Det kan være svært at undgå at blive ramt af et DDoS-angreb. Hvis der kommer en flodbølge af henvendelser, kan sikkerhedsfolk undersøge, hvor i verden anmodningerne kommer fra, og forsøge at blokere dem.
* DDoS-angreb og lignende angreb er ulovlige i Danmark, og gerningsmænd kan straffes med en bøde, samfundstjeneste eller fængsel.
* I den seneste årsrapport fra Center for Cybersikkerhed (CFCS) konkluderes det, at truslen fra cyberspionage og -kriminalitet er meget høj.
* Truslen fra destruktive cyberangreb blev angivet til fortsat at være lav.
Kilder: Politiet, Sikkerdigital.dk, Center for Cybersikkerhed.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde